lørdag den 23. marts 2013

Farvel England

Så er tiden i England ved at være ovre.
Vi har i denne uge fået vores bevis på at vi har været i England for at være i praktik.
Vi har også været i Brighton som den sidste oplevelse.
Vi var med toget i morges for at komme til Brighton, som vi skulle se lidt af. Det er en lidt større by end Portsmouth, som vel indebærer at der er lidt flere ting at se. Det var der så også. Der var ihvertfald mange butikker. Stranden var også lidt speciel.
Ellers det er der det at vi tager hjem i morgen, hvor vi skal mødes ved togstationen kl 14:15 og afgang 14:43. Derfra skal vi så på grund af visse hændelser en lille omvej. Den første plan var at vi skulle med tog direkte til Gatwick hvor vi skal med flyet. I stedet skal vi en omvej fordi at der er arbejde på togsporene. Vi skal så med tog, derefter med bus, og så tog resten af vejen til Gatwick. Vi skal så ude i lufthavnen vente indtil at vi skal med flyet, som først kommer til at gå et par timer efter vi ankommer. Imens vi venter regner med at jeg vil finde men computer frem og skrive videre på vores opgave omkring vores praktikplads.
Så regner vi ellers med at vi ankommer tilbage i Aalborg omkring midnat og så er rejsen slut.

søndag den 17. marts 2013

Anden uge i Portsmouth

I den anden uge i Portsmouth var der kun 2 ting som ikke skete forrige uge.
Den første ting var at jeg blev forkølet, men det er ikke lige så interessant som den anden ting, som var at vi som er på tur her i England, skulle på en kultur tur.
Det indebar at vi først og fremmest skulle mødes i North End i Portsmouth som en samlet gruppe, derefter blev vi kørt ud til Stonehenge, som tog godt en times tid.
Stonehenge var nok ikke lige så interessant som de fleste syntes, men jeg synes at det er en af de ting som er en god ide at besøge nu hvor man er i nærheden. Vi fik lov til at gå rundt omkring stenene og fik små walkie-talkies med os hvor vi kunne indtaste et nummer som passede til de forskellige steder, og så ville et bånd spille hvor man ville høre en person snakke om det specifikke sted. Vi var ved Stonehenge ca. 25 minutter før vi skulle videre.
Efter Stonehenge blev vi kørt til byen Oxford, som også tog en times tid.Oxford var ikke ligeså interessant som de fleste havde håbet. Men vi kunne ikke rigtig komme til at se noget spændende som universitetet eller andre serværdigheder, på grund af regnvejret.Vi var i Oxford i ca. 3½ time.
Da vi havde været i Oxford i den tid vi skulle være der kørte vi tilbage til Portsmouth, som tog omkring 1½ times tid, så vi var hjemme i tide til aftensmaden.

fredag den 8. marts 2013

Første uge i Portsmouth

Første uge i Portsmouth er ved at være ovre, dog så tror jeg ikke rigtig at der kommer til at ske lige så vigtige ting i weekenden som der er sket mandag til fredag. 

Mandag skulle vi ud på South Downs College hvor vi blev inddelt på forskellige fag. Jeg havnede på engelsk litteratur sammen med 2 andre. Klasserne består ikke af særlig mange elever, måske omkring 12 stykker hver, selvom at der går 5000 elever på det college.

Tirsdag begyndte jeg ude på min praktikplads hos firmaet Spinnaker Waste. Der tager de sig af computere og computer tilbehør som er blevet smidt ud.
Det de gør er at først og fremmest tjekke hvad der virker og hvad der ikke virker. Alt det der ikke virke får de sendt videre eller noget i den stil, så det kan skilles af for udvinding af guld, aluminium osv.
Det der så virker får de repareret hvis der er brug for det, og så sælger de det videre til firmaer eller skoler som kan bruge brugte computere.
Det arbejde jeg har lavet indtil videre har handlet om alt fra at installere windows på computerne og alle diverse programmer, analysere og skifte de dele der ikke virker, til at være ude i lageret og skille computerskærme fra deres standere, og gøre mus og tastaturer rene.
Det er bare et groft syn på hvad jeg skulle lave i denne uge, jeg kan ikke huske alle detaljer, men det er uden fejltagelse en interessant praktikplads jeg er havnet på.
Der er heller ikke nogen form for krav på hvordan man skal være klædt, bare det er behageligt tøj og man ikke har noget imod at det bliver støvet. Men vi skal selvfølgelig have støvler med ståltær for sikkerhedens skyld, og ellers er der også handsker, briller og hjelm hvis det er.
Kollegaerne er heller ikke nogen slemme typer, de er rent faktisk meget flinke. Hvis man er i tvivl om noget så skal man bare spørge og så vil de med glæde svare. Der er heller ikke noget i vejen med humoren.
Der er heller ikke noget som man rigtig kalder pauser eller deadlines, man laver bare tingene og holder pauser når man har brug for det. Man mishandler selvfølgelig ikke de principper, for man skal jo også lave det der svarer til hvis man havde faste pauser. Så det er pænt afslappende at arbejde der. Mine mødetider er desuden 9:00-16:00, men i dag fordi det er fredag fik jeg omkring halvanden time tidligere fri.

torsdag den 28. februar 2013

Portsmouth

Så er vi endelig ankommet til Portsmouth og blevet fordelt blandt værtsfamilierne efter at have boet på hotel i London i 3 dage.

I London fik vi set en masse ting som fx Sankt Martins University of the art, og design museum.

 Der er ikke sket meget andet i dag siden det meste af tiden gik på at køre med tog, dog så fik nogle af os lov til at kigge lidt rundt i butikker fordi at vores værtsfamilier ikke havde fået fri til at kunne hente os.

mandag den 28. januar 2013

Introduktion

Hej, jeg hedder Mathias, er 17 år og skal en tur til England sammen med min studieretningklasse på HTX.
Turen foregår over 4 uger. Den første uge er et ophold i London, hvor vi skal bo på "The Royal National Hotel". De efterfølgende 3 uger går ud på at vi skal bo ved værtfamilier i Portsmouth i syd England, og være i praktik hos firmaer og gå i skole.

På denne tur har jeg nogle personlige mål jeg ønsker at opnå, og de er som følgende:

- Forbedre mit engelske sprog.

- Forbedre min forståelse af den engelske dialog.

- Udvide min viden og forståelse af den engelske kultur.

- Være mere selvstændig.

- Få en bedre forståelse af et seriøst miljø.

Der vil muligvis blive tilføjet flere personlige mål længere inde i dette forløb.

Udover personlige mål på denne tur, så er der også nogle faglige mål som skal opnås i forløbet, og de lyder som følgende:

- At kunne søge, vurdere og bearbejde kilder i de enkelte fag og samspil mellem fagene.

- At kunne sætte faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

- Redegørelse for samspil mellem den teknologiske udvikling og den samfundsudvikling i udvalgte eksempler.

Blog-klar

Nu virker bloggen optimalt. Så er man klar til England!